Beskyt din tand med en tandkrone

Tandlæge udfører sit job

Tænderne er en af de vigtigste dele af kroppen. Vi har masser af dem, de er centralt placeret i munden, og vi bruger dem masser af gange i løbet af dagen. Tænderne er nødvendige for at vi kan tygge vores mad, så vi kan synke den og få den ned i vores system. Tænderne er desuden en af de første ting, som man lægger mærke til ved et menneske. De er en del af vores smil, og det er flottest, hvis de er hvide, pæne og rene at se på.

Men tænderne bliver udsat for mange ting hver dag. Tænk bare på alle de ting, som vi putter i munden. Nogle af dem er tænderne designet til at nedbryde, men andre er ikke sunde for dem. Den syre, som for eksempel er i sodavand, juice og frugt, kan være rigtig skadelig for tænderne. Det samme kan det sukker, som er i alt det slik, som vi mennesker typisk får kørt ned i løbet af en uge. Passer man ikke på, kan tænderne derfor få alvorlige skader og blive slidt ned før tid. Også selvom man faktisk passer på med grundig tandbørstning og tandrensning hver dag.

Tandkroner kan løse problemet med slidte tænder

Når tænderne bliver ødelagte eller slidt ned, enten på grund af livsstil eller på grund af mangel på tandhygiejne, så kan det give rigtig mange problemer. For det første, så kan tænderne komme til at se rigtig grimme ud, fordi de får misfarvninger og bliver slidt ned. Her er der tale om, at det er selve tændernes krone, som bliver beskadiget. Det er ligeledes i kronen, at der kan opstå huller, slitage og små brud. Kronen er selve tandens krop, og den fungerer også som en form for beskyttelse for selve roden, tandens livsnerve.

Hvis det står rigtig slemt til med kronen på en eller flere tænder, så er der heldigvis forskellige ting, som tandlægen kan hjælpe en med. Det første og det bedste tiltag vil selvfølgelig altid være at forebygge, ved at passe på tænderne og tænke over, hvad man spiser og propper i munden. Når man for eksempel har drukket juice eller spist appelsin, så kan man blandt andet skylle munden med vand. Men er skaden sket, så kan man heldigvis få en tandkrone eller en kronebehandling. Tandkroner er et dækkende lag, som sættes rundt om den reelle krone og dermed beskytter den.

En tandkrone er en investering i tændernes fremtid

En tandkronebehandling er noget, som man aftaler i samarbejde med ens tandlæge. Det er tandlægen, som under tandtjek kan få det fulde overblik over, hvordan det står til med kronerne på ens tænder. Det er derfor også tandlægen, som kan vurdere, hvis og hvor der er behov for kronebehandlinger. Når diagnosen er stillet, så kan man i samarbejde med tandlægen aftale, hvilke former for behandling, som der er brug for. Kronebehandlinger kan godt koste lidt, men de er virkelig det værd, når tanden er beskyttet og pæn at se på for fremtiden.