Oprettelse af ApS

Har du overvejet at oprette et anpartsselskab? For mange er det en drøm at starte sit eget selskab, men det er ikke altid, det er en drøm, der bliver til virkelighed. Hvis man ikke har erfaring på området, kan det nemlig hurtigt komme til at virke som en svær, indviklet og uoverskuelig opgave at starte sit eget selskab. Samtidig er det utroligt vigtigt, at alt bliver gjort på den rette måde, da det ellers kan få både juridiske og økonomiske konsekvenser. Derfor kan det at starte et anpartsselskab alene eller i selskab med andre hurtigt blive til en drøm, der aldrig bliver mere end en drøm. Men det er en skam, for det at starte sit eget selskab kan blive starten på et eventyr, der kan føre til store ting. Derfor tilbyder vi dig professionel hjælp og assistance i forbindelse med oprettelse af dit eget ApS eller anpartsselskab. Hvis du er en af dem, er har leget med tanken om at kunne kalde sig ejer af sit eget selskab, er du altså kommet til det rette sted.

Hvad indebærer oprettelse af ApS?

Et ApS kaldes også et anpartsselskab, og en af disse termer skal fremgå af selskabets navn. Når man taler om et anpartsselskab, har man at gøre med et kapitalselskab, der enten kan stiftes af en enkelt person eller flere i fællesskab. For at starte et anpartsselskab kræver det en startkapital på 50.000 kr. Det kan virke som en høj sum, men i forhold til 500.000 for et aktieselskab er det overkommeligt. Samtidig behøver der ikke være tale om 50.000 kr. i kontakt, men det kan også gøres op i indskudte aktiver. Såkaldte apportindskud skal vurderes af en revisor inden opstart, før det kan tælle med som en del af startkapitalen. Selve stiftelsen af et ApS selskab kan beskrives som en proces med tre faser. Først skal stifterne af selskabet udarbejde og underskrive et stiftelsesdokument, der blandt andet angiver selskabets vedtægter, og hvordan den påkrævede kapitale tilvejebringes. Desuden skal der udarbejdes et dokument, der angiver, hvem der er ejere af kapitalandelene i selskabet. Sidst men ikke mindst skal selskabet anmeldes til registrering hos Erhvervsstyrelsen, der holder regnskab med alle selskaber i Danmark. Hele denne proces virker måske meget omfattende og uoverskuelig, men det er det, vi er her for. Vi har været igennem processen mange gange og kender til alle delene, hvilket gør, at vi er de rette at gå til, når du ønsker kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med oprettelse og stiftelse af et anpartsselskab. Du må derfor ikke lade dig skræmme af den beskrevne proces her, men i stedet tage kontakt til os, så du kan høre mere om, hvad vi kan gøre for dig og dit anpartsselskab.

Denne hjemmeside indeholder meget mere information og professionel hjælp.

Fordelene ved et anpartsselskab

I Danmark findes der flere forskellige selskabstyper, lige fra små enkeltmandsvirksomheder til de store aktieselskaber. Det første skridt til at starte sit eget selskab består altså i at vælge, hvilken type selskab man vælger at starte. Måske har du lagt mærke til, at mange virksomheder har termen ”ApS”, og det er der god grund til. Det er nemlig anpartsselskabet, der er den mest populære selskabstype i dag, efterfulgt af iværksætterselskaber, betegnet med IVS. Der er nemlig mange fordele ved at vælge et anpartsselskab, når man skal stifte et nyt selskab. Den største fordel ligger i, at der ved et anpartsselskab er tale om en begrænset hæftelse. Stifter du et anpartsselskab, hæfter du ikke med din private formue. Hvis noget skulle gå galt med selskabet, kan du altså ikke risikere at miste mere end den indskudte kapital. Dette er med undtagelse af, at der er tale om groft uansvarlige handlinger eller en særskilt aftale med banken, der dikterer andet. Derved kan du med et anpartsselskab gå efter de helt store gevinster, uden at du selv risikerer hele din private formue, hvilket er den primære grund til, at anpartsselskaber er den mest populære selskabsform. Skal selskabet en dag sælges, er der desuden den fordel, at en høj beskatning kan undgås. Det kan gøres ved at beholde værdierne i holdingsselskabet og derigennem planlægge nye investeringer eller løbende udbytte betalinger. Men alt dette kan vi også forklare dig mere om, hvis du ønsker at stifte et anpartsselskab. Det er fuldstændig uforpligtende for dig at ringe til os og høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at gøre dine drømme om dit eget selskab til virkelighed på den rette vis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *