Tabata træning: for den motionerende uden alverdens tid

Tabata træning

Motion er noget der brude fylde noget i alle menneskers hverdag. Enten bør der løbes en tur, cykles til arbejde, eller bruges noget tid i træningscentret. Eksperter anbefaler i hvert fald, at man får pulsen op hver eneste dag. Dette kan dog virke uoverskueligt for nogle, særligt de meget travle, mennesker. Arbejdet skal passes, børnene skal afleveres og hentes fra institution og skole, aftensmaden skal forberedes og børnene skal have lektiehjælp. Hvornår skal man have tid til at sætte to timer af til træningen?

Denne krævende tidsfaktor, der er en del af træningen, behøver ikke nødvendigvis påvirke dig længere. Ikke hvis du vælger en træning der ikke kræver, at du afsætter ligeså meget tid, som en normal træning gør. Her kan du forsøge dig med Tabata træning. Tabata er en unik måde at træne på, en metode der er blevet testet flere gange. Tabata træning kræver under en kvarter at udføre, og du vil se samme, hvis ikke bedre, resultater end ved en traditionel træningsform.

Hvad er Tabata træning?

Tabata træning er en form for intervaltræning, hvor du hurtigt får pulsen op og derefter laver øvelser, der bringer pulsen ned igen. Dette vil medføre, at du meget hurtigere vil se resultater, da din forbrænding drastisk bliver hævet. Mange professionelle atleter benytter sig af denne form for træning, da det har vist sig at være meget mere effektivt, end de normale træningsformer.

Under en Tabata træning, træner du med fuld intensitet i 8 sæt af 20 sekunder. Mellem sættene skal du hvile i 10 sekunder. Dette vil øge din anaerobe forbrænding, da det er en ekstremt anstrengende træningsform, der er hurtigt overstået. Her arbejder musklerne hårdt i korte perioder, hvilket i høj grad styrker musklerne.

En anden fordel ved Tabata træning, er noget så simpelt som at undgå skader fra overtræning. Når man bruger musklerne og leddene i lange perioder af gangen, putter man unødvendigt pres på dem. Dette kan skade dem over tid. En Tabata træning er kort og intens, hvilket betyder at du undgår denne form for problemer.

Find en makker at lave din Tabata træning med

Ligesom når man starter med alle former for nye træningsmåder, er det altid en god idé, at ikke starte alene. Ved at finde en træningspartner, er der større sandsynlighed for at føle sig inspireret længere og derved holde fast i denne form for træning. Ens personlige motivation handler i høj grad om at finde denne inspiration i andre.

Vigtigheden ved at finde en træningsmakker gør sig i særdeleshed gældende når det kommer til Tabata træning. Netop fordi træningsformen er så unik som den er, er det en god idé at finde ud af formen i selskab med en ven. Her kan I perfektionere nogle træningspas der passer jer begge to, og vigtigst af alt: sørge for at I begge to rent faktisk kommer af sted til træningen. En god træning handler i høj grad om hvem man træner sammen med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *