Alternativ smertebehandling med cannabis olie

Cannabisolie

Noget der har fyldt meget i medierne på det sidste er ideen om at nogle danskere vælger at forsøge at behandle og lindre smerter og kramper ved hjælp af medicinsk cannabis. Nærmere bestemt omhandler fænomenet cannabis olie, som er udvundet fra cannabisplanten. Mange tror fejlagtigt at cannabis olie som behandlingsform er ulovligt i Danmark, fordi salg og besiddelse af selve cannabisplanten er forbudt. Dette er dog ikke tilfældet. Cannabis olie er i sig selv ikke ulovligt så længe det anvendes med henblik på at forsøge at opnå en medicinal virkning. Der er i lægekredse endnu tvivl om hvorvidt cannabis olie kan bruges til medicinske formål, men flere danskere der har forsøgt at selvmedicinere smerter eller kramper med cannabis olie siger at det har lindret deres helbredsmæssige problemer betydeligt.

Hvordan virker cannabis olie?

Cannabis olie består af flere forskellige stoffer, hvoraf det vigtigste aktive stof er CBD. Sammen med THC er CBD et af de stoffer der er størst indhold af i cannabis. Begge stoffer menes at kunne have større eller mindre medicinske virkninger, men i modsætning til THC er CBD ikke psykoaktivt. Når et stof er psykoaktivt betyder det at det kan påvirke hjernen på en sådan måde, at man kan risikere at få hallucinationer eller lignende. Det psykoaktive stof THC der findes i store mængder i cannabisplanten er også hovedårsagen til at man kan blive skæv af at ryge hash. Som nævnt består cannabis olie til medicinsk brug typisk hovedsageligt af CBD, der som bekendt ikke er psykoaktivt. Det vil sige at man som regel ikke vil kunne blive skæv eller påvirket af at indtage cannabis olie. Dog skal det nævnes at der som oftest altid vil være en lille smule til stede i al cannabis olie, og alt efter hvor kraftigt ens krop reagerer på stoffet er der en lille risiko for at blive påvirket af at indtage cannabis olie. Dem som fremstiller olien forsøger naturligvis at sørge for at den indeholder så lidt THC som muligt.

Cannabis olie kan indtages på mange måder

På grund af den store udvikling industrien har været igennem de seneste par år, kombineret med den voksende interesse for cannabis olie, er det nu muligt at indtage olien på flere forskellige måder. Den klassiske metode er at dryppe et par dråber olie på tungen og synke det derefter. Nogle bryder sig dog ikke om smagen af olien, og derfor er det nu muligt at indtage cannabis olie som piller. Dette kan enten være almindelige piller man synker, eller stikpiller som indføres analt eller vaginalt. Et andet nyt påfund er at man nu kan få tyggegummi som indeholder cannabis olie. Dette er især praktisk hvis man ikke bryder sig om smagen af olien og hvis man ikke har lyst til at tage piller. Endeligt er det også muligt at få cannabis olie som en salve der kan smøres på huden der hvor man har brug for det. På den måde kan man sikre at olien kun virker lige der hvor man vil have at den skal virke.